News



Verdenen er lille (især på nettet)
15-07-2009
Af: THILE
Her kommer en lille sjov historie.
Herhjemme har jeg en hel del gamle VHS bånd med tv udsendelser, fra da jeg var barn. Af og til smider jeg et par klip på youtube, sådan andre også kan blive lidt nostalgiske :)
Fx fra Bubbers badekar hvor man kunne ringe ind for at finde Holger. Hvad er sandsynligheden for at en deltager finder sig selv her efter 19 år? Tilsyneladende stor nok, for efter få dage lå der en besked fra Mads. Som bevis på at det reelt var den samme "Mads" som i klippet fik jeg endda tilsendt et billede af diplomet.

Inline popup window with video content
22-02-2009
Af: THILE
Overskriften siger det meget godt :)
Jeg har forsøgt at lave en popup hvor det er muligt at afspille noget video. Dette har en positiv effekt at elementet ikke fylder på skærmen, før brugeren ønsker at se vidoen.
For at få denne effekt har jeg kombineret greybox og den tidligere omtalt JW FLV Media Player.
Se fx en lille video hvor jeg spiller lidt F.E.A.R. 2: Project Origin
En mere som viser slutningen af spillet. Åben video

Windows 7
16-02-2009
Af: THILE
Eftersom jeg for 14 dage siden købte 4gb ekstra til min pc, så var det måske på tide at skifte til et 64 bit operativsystem. Da jeg allerede havde Windows 7 beta på den bærbar og synes det kører godt, så smed jeg det også på stationær. Dette har jeg endnu ikke fortrudt, da det kører rigtig godt. Jeg tager springet direkte til Windows 7 når det kommer, og hopper Vista helt over.

En anden ting jeg lige vil nævne er jeg for nylig deltog i et aftenkursus om vmware. Foredragsholderen var fra den danske vmware afdeling, så han vidste hvad han snakkede om. Det var rigtig interessant, og alle vidste hvad virtualisering er, så de slides kunne vi springe over, og gå til det mere avancerede. Man bliver lidt fascineret af disse produkter, jeg gør bestemt. Det er også nogle spændende nye features som kommer her i 2009 fx Fault Tolerance.

Ny hardware dims - Dazzle DVC 130
25-01-2009
Af: THILE
Dazzle Video Creator DVC 130 er et produkt fra Pinnacle som gør det muligt at indspille video/audio til ens pc. Produktet er anvendeligt hvis man har et ældre videokamera som ikke har DV (firewire), - eller nogle ældre vhs bånd. Af tilslutninger findes almindelig s-vhs (sort), composite video (gul) og RCA/phono audio (rød/hvid).
dazzle DVC 130

Tilslutningen til PC er almindelig USB. Jeg var dog lidt betænkelig da jeg tidligere har haft mange problemer med Pinnacle’s produkter, men konkurrenternes produkter var del dyrere. Så det blev denne.

Der blev også en del problemer – Den medfølgende software ville bare ikke finde enheden. Jeg hentede adskillige opdatering er til Pinnacle studio v10, samt nye drivere. Programmet nægtede at samarbejde. Windows havde registeret hardwaren og installeret den korrekte driver.

Forsøger man at få fat i Pinnacle finder man ud at studio version 10 ikke længere er supporteret. Nå – Henter så en version 12 i trial udgave og så virkede det i første forsøg :)

Man ripper direkte til MPEG2 video formatet i en opløsning på 720x576. Synes bestemt kvaliteten er ok. Et vhs bånd er ikke ligefrem high definition i forvejen ;)

Man kunne give sig til at køre det igennem alverdens optimeringsalgoritmer – men det er ikke tiden værd.

På lydsiden har jeg dog valgt at forbedre lydsporet. Lyden er ret lav, og der er en hel del konstant støj. Søgte lidt rundt på google og se hvad andre har brugt. Har fået gode resultater med Sony Sound Forge. Funktionen noise reduction var lige hvad jeg ledte efter. Man går direkte ind og finder noget støj i lydsporet, fx når der ingen tale eller musik er, men kun ren støj. Dette markerer man og siger til programmet, "det her er støj". Så identificerer programmet selv hvilke frekvenser dette er og man kan med et tryk få den til at fjerne støjen på hele optagelsen. Herligt, og herefter kører man lige en volume normalization. Done :)


1 2 3 4 5 6 7 8 Næste